Det kan nok ikke længere undre, at jeg gerne vil bidrage til en ny ledelsesnorm, der er drevet af lysten til at få mennesker til at lykkes, samfund til at trives og med et etisk kompas der viser vejen til en profitabel forretning.
Forleden fik jeg så bare at vide, at det pejlemærke er alt for svært at leve op til. Baggrunden for udtalelsen var, at vejen til det ideal unægtelig vil være lang, slingrende og fyldt af fejl. Ja, naturligvis er den da det, spruttede det ud af mig.
Men samtalen fik mig til at reflektere over, at fordi det måske er underforstået at meget udvikling kræver at man kommer ud af kurs og famler sig frem, så er vi i 2021 stadig ikke der hvor det er noget der tales ærligt omkring. Alt for mange synes stadig det er skamfuldt at tale åbent om at der begås fejl.
Det synes jeg er en af denne tids største misforståelser for hvem tror ærlig talt på at vi mennesker kan undgå at lave fejl? Hvis vi bilder hinanden ind at vi er perfekte, narrer vi kun os selv og kommer til at begå de samme fejl igen og igen fordi skyklapperne sidder for stramt monteret.
Når jeg taler for at skubbe på for en ny ledelsesnorm, så er det fordi pejlemærket skal være idealet der angiver den ønskelige eller forventede ledelsesadfærd vi tillader i virksomheder. Uanset om det synes svært at leve op til eller ej.
Game over. Vi kan ikke længere sidde på hænderne og vente på at det ændrer sig. Det er vores ansvar at beslutte, hvornår vi tør være ærlige. Vi skal tale højt om hvilken adfærd vi tillader, vi skal holde hinanden oppe på det og så skal vi kærligt bære hinanden tilbage på rette kurs mod idealet, når vi undervejs slingrer og kommer på afveje.
Skal blodsmag i munden være normalt?
Pseudosnak om gode intentioner, taktisk silotænkning, grådighed, aflønningsmodeller der stimulerer adfærd for egen vindings skyld og karriereveje der udnævner ledere som åbenlyst ingen interesse har i menneskelig trivsel, har været helt normalt igennem min karriere.
En karriere hvor det at have ansvar for nogen blev vægtet værdifuldt. Det var ikke synligt værdifuldt om man så kunne tage sig ansvarligt af dem man nu havde fået ansvaret for. Lederrollerne blev flittig uddelt til dem der var mest karismatiske, fagligt enestående eller havde lært at sige alle de rigtige buzzwords.
HR-funktionen blev taget til gidsel og fik den utaknemmelige rolle at prøve at begrænse de menneskelige granathuller der blev efterladt i kampen for individuel prestige og en flot bundlinje i egen silo.
Lad os karikere det for forståelsen skyld og skelne mellem at være leder af hjerte eller leder af titel. De mange ledere af hjerte, der rent faktisk interesserede sig for mennesker og bundlinje på tværs af hele virksomheden, blev kaldt ”bløde” og fik nedladende kommentarer om ”trivsel får vi sgu ingen ordrer på”. Gik nogen hjem før kl. 17 lød det sarkastisk fra lederen af titel ”nå, du holder nok en halv fridag i dag”.
I takt med at prisen for ledelsesnormen blev tydelig på ordrebogen og den fælles bundlinje fik trivslen fornyet fokus og der er igennem en årrække opfundet løsninger hvor man forsikrer og symptombehandler sig igennem ødelæggelserne for at kunne dokumentere, at man skam tager det alvorligt.
Årsagen til symptomerne var velkendt, men det har været alt for konfronterende og omstændigt at stikke hænderne i nælderne og rive roden op. Så man tillod tilstanden og satte sin lid til at lederne af hjerte kunne lykkes med at dække af for den dalende produktivitet og det høje sygefravær, der følger i kølvandet på leder af titel adfærd.
Vi har alle bidraget til at den adfærd var tilladt for den blev stiltiende accepteret imens blodsmagen i munden blev ”en del af jobbet” fordi det klart var mest karrierefremmende at bevæge sig under radaren og undgå at udfordre det alle godt ved, men ingen vil høre på.
Det er sket imens jeg har siddet i lederstillinger, og jeg har selv stukket hovedet i busken i et forfejlet forsøg på at være en del af holdet. Når vi er nok der både lukker øjne og ører og undgår at italesætte det vi alle kan se, er en kurs mod afgrunden, så skaber vi den normal der bliver vores hverdag og virkelighed.
Fortiden må ikke forme fremtiden
Jeg tvivler stærkt på, at ret mange har haft ondt i sinde eller har været særligt bevidste om tilstanden. De fleste er nok bare gået i seng med stolthed over at have overlevet endnu en dag.
Problemet er bare at vores generationer ikke skal overleve. Vi skal leve. Og vi har alle forudsætninger for at få sunde og tilfredsstillende liv, hvis vi har mod til at flytte os fra fortiden og indtage fremtiden.
Vi Homo Sapiens overlevede alle andre arter, fordi vi kunne finde ud af at samarbejde. I dag er vi meget bevidste om hvordan vi trives når vi samarbejder og hvordan vi mistrives når vi modarbejder hinanden, så nu er vi afhængige af viljen og lysten til at samskabe og at spille hinanden gode.
Den tid, hvor man lader stå til når et skråplan er synligt og stiltiende lukker øjnene for om noget er rimelig adfærd eller ej, er forbi. Når vi står her i 2021 og kan se at ansvarlig pludselig er noget man skal blive, og formål er noget man skal opfinde, så giver det altså anledning til at ville tale højt om behovet for en ny ledelsesnorm.
For lige netop det med at forpligte sig til at tage ansvar for det, man har fået tildelt ansvaret for og at have et formål der stikker dybere end lønudbetaling og titler, er vigtigt for de nyeste generationer på arbejdsmarkedet. Den ledelsesmæssige værktøjskasse skal genbesøges når de skal motiveres til at lægge tid og energi i virksomhederne.
Derfor har vi brug for et fælles pejlemærke der sætter barren højt, så vi kan slibe kniven og blive skarpe på den ny ledelsesnorm, der er drevet af lysten til at få mennesker til at lykkes, samfund til at trives og med et etisk kompas der viser vejen til en profitabel forretning.
Vi skal øve os for at blive gode til det og kommer til at begå fejl undervejs, men alle har et valg, og hvis du tør være brobygger til fremtidens lederskab, kan du bidrage til, at vægten tipper så morgendagens succeser bliver bygget på et ærligt ideal, der skaber sunde arbejdspladser, sikrer digital værdiskabelse og leverer en bæredygtig bundlinje.
Vil du med, selvom kursen kommer til at slingre lidt undervejs og det bliver svært at leve op til?