Fremtiden dumper ikke ned fra himlen. Fremtiden bliver præcis som du og jeg skaber den.
Jeg er vild med de nye teknologier og de fantastiske muligheder der ligger forude. Så jeg hepper på, at dem der sidder for bordenden og træffer beslutninger om de store sundheds- og klimamæssige udfordringer eller min digitale avatar tvilling, er dem, der har fået opdateret deres styresystem med et etisk kompas.
De seneste år er det blevet synligt, at grænserne for god ledelsesmæssig adfærd har ændret sig, så ansvarlig pludselig er noget man skal blive, og formål er noget man skal opfinde. I hvert fald i strategidokumenterne. Den udvikling synes jeg er utryg.
Som mennesker er vi fejlbarlige. Det er noget af det smukke ved os, og vi kan ikke vælge det fra. Noget der er knap så smukt er, hvis vi lader stå til når et skråplan er blevet synligt. Her skal vi vælge at hanke op i os selv og hinanden, og skubbe på for at skabe en ny og bedre ledelsesnorm, så den digitale transformation ligger i trygge hænder.
Grænser til bindegalt
Det er blevet normalt for mig at klikke ukritisk på den grønne ”accept cookies” knap, selvom jeg udmærket godt ved at jeg sælger ud af min private data kapital.
Jeg hører ofte udtalt at man ikke skal blive syg af at gå på arbejde. Øh nej. Når den sætning alligevel er aktuel, er det et signal om at det er blevet normalt at man kan blive syg af at gå på arbejde.
Hvidvask er blevet et begreb alle kender og sager om skatteunddragelse har bragt et nyt produkt på hylden hos finansielle rådgivere, der nu bruger mere tid på at fremstille de faktiske skattetal fremfor finde smuthuller der - bevares - nok er lovlige, men som aldrig burde kunne forsvares.
Statslige overhoveder fifler med fakta, og bruger alle tænkelige retoriske greb for at forføre folket. Jeg har selv en stor interesse for adfærdsdesign, men får kvalme når jeg ser det brugt til ren manipulation eller ligner influencer gøgl. Problemerne er reelle nok. Det er løsningerne der forvirrer når ”så så man lige mig” synes at være blevet vigtigere end mærkesagerne.
Snigende er den sunde fornuft gået lidt fløjten, og trenden har næsten vænnet os til at det er normalt at lyve, normalt at fordømme, normalt at skamme, normalt at mobbe og i nogle tilfælde også normalt at opføre sig bindegalt og bruge SoMe til hadbeskeder og krænkende deling af videoer.
Svært at sige hvornår det gik galt. Der er sikkert en del der har råbt op undervejs, men så har der bare være flere med en stærkere og selvbekræftende overbevisning om at ”vi gør det rigtige” og så måske kun et fåtal, der decideret har handlet i ond tro.
Når flertallet stiltiende lukker øjnene for om noget er rimelig adfærd eller ej, så tipper vægten, og grænsen for hvad der er normalt, flytter sig. Det dumper ikke ned fra himlen. Det er noget du og jeg skaber sammen.
Kan eller skal?
I praksis har den største transformation hidtil været at erstatte noget der i forvejen eksisterede analogt, med noget digitalt. Nu rammer vi en fase hvor udvikling af helt nye produkter og ydelser får så massiv indflydelse på vores privatliv, at måden vi agerer og interagerer med hinanden på, for alvor tager et kvantespring.
Der er ingen grænser for hvad der kan udvikles, men der er grænser for hvad der skal udvikles. Digital transformation har hidtil handlet om hvad man kan skabe med de nye teknologier. Digital værdiskabelse handler derimod om hvad man skal skabe.
I de Nordiske lande er vi supergode til at tilpasse os til nye digitale løsninger. Hvis vi antager, at vi fremadrettet også holder fortroppen, så står vi først i rækken som forbrugere når der skal udvikles nyt.
Så lige nu har vi behov for at sætte fokus på, at de beslutninger der skal træffes omkring kommercialisering af de nye teknologier, sker med en ledelsesnorm der er drevet af lysten til at få mennesker til at vokse, samfund til at trives og med et etisk kompas der viser vejen til en profitabel forretning.
Futuristen Gerd Leonhard siger “Technology drives our societies, but ethics define it”. Som jeg forstår ham, handler det netop om at vi skal sikre at vi har nok af dem jeg kalder ledelsesmæssige Normchangers, før der implementeres digitale Gamechangers.
Fremtiden er et fælles ansvar
Den tid, hvor man lader stå til når et skråplan er synligt og stiltiende lukker øjnene for om noget er rimelig adfærd eller ej, er forbi. Der kommer ikke nogen andre og fikser det. Det er vores ansvar at beslutte, hvilken verden vi ønsker af efterlade til vores børn og deres børn.
Vi skal kende forskel på hvad der er muligt, og hvad der skal gøres muligt. Vi skal tale højt om hvordan vi er overfor hinanden, hvordan vi udfører ledelse og hvordan vi skaber nyt, så den digitale transformation er i trygge hænder.
Alle har et valg, og hvis du vælger at være brobygger til fremtidens lederskab, kan du bidrage til, at vægten tipper så morgendagens succeser bliver dem der skaber sunde arbejdspladser, sikrer digital værdiskabelse og leverer en bæredygtig bundlinje.
Følg med når jeg deler min vinkel på fremtidens lederskab, og byd gerne ind med dit bidrag til snakken.